Her åbnes for en indledende diskussion om, hvad humanisme i dansk politik er….

Humanisme som begreb stammer fra renæssancen. Portræt af kvinder, forbindes med renæssancens humanisme

Humanismen som ide stammer fra renæssancen. Her billede af kvinder. Billedet forbindes med humanisme og renæssance

Hvad vil det sige at være “humanist i dag”? Umiddelbart tror jeg, det handler om arven efter 2. verdenskrig. Modstanden mod fascisme og nazisme, til racisme, fremmedhad, er naturligvis markant. Laver man så en prioriteringsliste, er denne afvisning det negative. Det omvendte, kald det eventuelt det politisk korrekthed, bør ikke udtrykkes negativt alene. Det skal markeres positivt.

Som jeg forstår det i første omgang, er der tale om en vektor. En vektor er banalt sagt en ret linje, der er karakteriseret ved at have en længde og en retning. Modsat en poltisk dimension som “højre-venstre-skalaen med de mest højreorienterede i den ene ende og de venstreorienterede i den anden, handler politisk korrekthed og humanisme om, hvad der karakteriserer de mennesker, vi i 2020’erne kan karakterisere som “humanister“, og måske rettere: De mennesker, der er med på at kalde sig selv humanister. Uanset, om nogle anser det for et skældsord eller ej, bør vi stå ved det.

Hvorfor er det forkert at være “politisk korrekt”? Det er det skældsord, der har bidt mest på dem, der tænker uracistisk, menneskeligt, humanistisk? Beskyldningen handler underligt nok, som jeg forstår det om manglende refleksion, og empati og eftertanke. Men det er da et falsum. Tværtimod, ville jeg nok påstå.

Vi kaldes måske “De politisk korrekte”?

Til at begynde med handlede “politisk korrekthed” om noget helt andet, end det gør i dag. Dengang handlede det om at udskifte sprogets nedsættende vendinger med mindre diskriminerende. ( “Venstrehåndet” i stedet for “kejthåndet”, “sort” eller “afrikansk” i stedet for “neger” .

Begrebet “humanisme” er sammensat, mangfoldigt og underligt uhåndterligt. Hvis du håndsplukker danskere i 2023, der erklærer sig som humanister eller noget, der ligner, vil der formentlig være nogle fælles karakteristika, men ikke nødvendigvis nogen total religiøs eller politisk enighed.

Men fra den sproglige bestræbelse om ikke bevidst at fornærme eller diskriminere gennem sproget er det blevet til et synonym med en politisk indstilling, der i det hele taget er mere pluralistisk, og som ikke instinktivt ser den fremmede som en trussel eller en fjende. Den mere dyrisk-instinktive reaktion på den fremmede er fælles for alle mennesker og dyr. Det indebærer, at en humanist må bruge et lag af selvrefleksion og eftertanke for at komme til at se den fremmede som en mulig ven og allieret.
Læs denne artikel: https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-racisme-og-intolerance-en-del-af-vores-dna/

På den anden side har vi i de forskellige samfund klar indikation for, at mennesker i samfund er mestre i at overvinde instinktet, bruge refleksion og omtanke og samarbejde. Så længe der en en form for national stammelignende enshed over et samfund som det danske, opstår der en tendens til at se sig selv i modsætning til dem, der kommer med et andet sprog, en anden kultur og ikke mindst et andet udseende. Mens vi som danskere forstår os selv og vore fælles tankemønstre, skal der overvindelse til for at forstå den fremmede. Misforståelserne er der. Men hvis man selv er grebet af selvglæde og den dermed forbundne forlods rethaveriskhed, kommer man let til at se den fremmedes tankegang som laverestående, muligvis “udemokratisk”, primitiv og forkert. Vi taler om fordomme. Da fordomme altid er knyttet til en persons virkelighedsbilleder samtidig med vedkommendes værdiorientering, kan ingen erklære sig fordomsfri. Men hver enkelt kan slås med sin indre svinehund. Læs denne artikel: https://denstoredanske.lex.dk/fordom

I den engelsk-amerikanske litteratur er der en tendens til, at humanister ikke må være troende. Vi skal nok her huske, at navnlig amerikansk kristen tradition har en tendens til bogstavtro og måske endda fundamentalistisk. I Grundtvigs, Løgstrups og Lindhardts fædreland er troen blevet mere eksistentialistisk, mere abstrakt, og tanken om livet efter døden får jo et mere mytologisk præg.

Jeg vil gerne åbne for en debat om dette emne, At jeg selv opfatter mig specifikt for folkekirkekristen, men det skal ikke skille os ad.

“Forståelse er en rejse ind i den andens land”
skriver Henrik Nordbrandt i. et digt.

Viden og forståelse her som noget særligt. Læs betydning to herfra: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=forst%C3%A5else&entry_id=11015224

Litteratur

Litteraturlisten her dækker forskellige emner, og den er langt fra indbyrdes konsistent. Opfattelserne stritter i alle mulige retninger. Derfor må man snarere tage den som inspiration til forståelse af, hvad humanisme efter de forskelliges opfattelse er og hvordan den forstås.

https://www.rep.routledge.com/articles/thematic/humanism/v-1/sections/enlightenment-humanism

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=humanist

https://www.e-periodica.ch/cntmng?pid=ror-001%3A1954%3A33%3A%3A431

https://www.bbc.co.uk/bitesize/topics/znk647h/articles/zmqpkmn

https://www.theguardian.com/world/2021/jul/18/meet-the-humanists-you-dont-have-to-be-christian-to-think-of-yourself-as-a-good-person.

https://de.wikipedia.org/wiki/Renaissance-Humanismus

https://www.studysmarter.de/schule/geschichte/fruehe-neuzeit/humanismus/

https://www.vinci.be/uploads/Le-courant-humaniste.pdf

https://videnskab.dk/kultur-samfund/fem-humanistiske-ideer-der-har-aendret-verden/

https://arkiv.arbejderen.dk/teori/marxismens-filosofi-og-revolution%C3%A6r-humanisme

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/humanisme-og-kristendom

https://jyllands-posten.dk/debat/ECE3302962/Kronik-Humanisme-kontra-kristendom/