Berigtigelser efter
Databeskyttelsesforordningens artikler 16 (og 18 og 19)
Af Mikael Hertig*
Gæsteforsker ved SDU, Juridisk Institut
Dette papir vedrører indstilling til B&U i Thisted Kommune og vedrører en grønlandsk gravid kvinde og hendes ufødte barns sag
Om Databeskyttelsesforordningens artikler 16, 18 og 19
Indstillingen i Thistedsagen til B&U indeholder en del urigtige eller helt ukomplette påstande. Efter Databeskyttelsesforordningens artikel 16 har den gravide krav på, at forvaltningen forholder sig aktivt og ufortøvet til begæringer om berigtigelse. Kommunen skal undersøge de pågældende påstande: Det er forvaltningen, der skal løfte bevisbyrden i hvert enkelt tilfælde. Kan den ikke det, skal den oprindelige urigtige påstand erstattes af et nyt dokument, der indeholder den rigtige. Der må gerne henvises til det gamle dokument med oplysning om, at den oprindelige påstand er berigtiget som urigtig.
Når det vedrører indstillingen til B&U, er det indstillingen, der skal korrigeres., Det er ikke nok at vedlægge et nyt notat i bunden af journaliseret stof.
Der gøres her udtrykkeligt opmærksom på Oplysningsprincippet. Når forvaltningen og B&U ved, at en påstand, der indgår i en begrundelse er urigtig, er det ulovligt at bruge den. Det er udelukkende rigtige påstande, der skal afgøres efter.
Berigtigelsesbegæring 1, side 1/631 på Indstillingen forneden.
” Barnet var anbragt, indtil hun blev 18 år – først i plejefamilie og senere på en ungdomsinstitution. Zoe flyttede hjem til Keira, da hun blev 18 år – det gik ikke, og hun bor nu på et psykiatrisk bosted for unge”
Udsagnet er utilstrækkeligt og vedføjes:
Den nu 20-åriges ord
Jeg var ligesom de andre unge mennesker i DK, Grunden til, at jeg flyttede til psykiatrisk bosted for unge. At jeg var rebelsk nogle gange. Jeg valgte min manipulerende kæreste over mine forældre.Det var ikke mine forældres skyld.
Og i dag kan jeg se, trods alt hvad jeg gør, elsker mine forældre mig.
Og min mor støtter mig i alt og elske mig altid, Jeg elsker at besøge hende.
B2: Tilføjelse til udsagn om den kommende fars indstilling
”Der er lagt vægt på, at kommende far ikke ønsker at deltage omkring det kommende barn”
Der tilføjes
”Den kommende far har befundet sig i den klare retsvildfarelse, at ved at trække sig så meget som muligt ville han derved kunne bidrage til, at barnet ikke blev tvangsfjernet. Forvaltningen har en eksplicit vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7,stk.1 til at erstatte sådanne vildfarelser med en korrekt juridisk fremstilling. Det har den ikke gjort.”
B, indstillingens side 5/631
Berigtigelse og tilføjelse jf GDPR artikel 16
”Den gravides opvækst i Grønland var præget af usikkerhed og manglende stabilitet. Hendes forældre havde begge et alkoholmisbrug og hun oplevede vold i barndomshjemmet. Keira blev seksuelt misbrugt fra hun var 6-11 år af sin mors fætters søn. Hendes indre arbejdsmodeller for at være mor er præget af hendes barndom, fortrængning samt manglende evne til at mærke sig selv. Hele hendes psykologiske funktion, kognitivt, følelsesmæssigt og socialt er præget og skadet af hendes opvækst”
Begæres erstattet af:
Keiras opvækst i Grønland var normal, tryg og stabil. Keiras forældre havde intet alkoholmisbrug, og Keira oplevede én gang at have fået en almindelig lussing i hele sin barndom.”
og Tilføjelse til beskrivelse følger her:
”Fortolkningen af Den gravide drønlænderkvindes s indre arbejdsmodeller hviler på et udokumenteret grundlag, idet 1) forfatteren af påstanden intet kendskab har til Grønland, og 2) Der er klar evidens for, at en dårlig barndom ikke i nogen grad optræder som årsag til dårlige forældreevner. Læs her: https://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr22april2005/050406115523-amp-type-doc.pdf.
Selv, hvis hun havde haft en dårlig barndom, hvad der ikke er det fjerneste belæg for, så er fremstillingen i strid med videnskabelig evidens. ”
Berigtigelse ved tilføjelse, p5/641:
”Ved samtale med den kommende far af 3. oktober 2024 gør han det klart, at han ønsker ikke at deltage i nærmere udredning/ vurdering af hans forældreevner. an ønsker at prioritere arbejde og fodbold og har ikke tid til andet. Kasper fortæller, at han er som han er og det ønsker han ikke at gøre noget stort ud af. Kasper ønsker ikke at tage ansvaret for Zammi, det skal Keira gøre. Kasper fortæller, at han kan være der for Zammi og Keira når han har tid, men han oplever ikke at have meget fritid grundet arbejde og fodbold.”
Referatet kan være retvisende. Men det begæres tilføjet indstillingen:
”Kasper tilkendegiver efterfølgende at have fortrudt sin udtalelse, idet han ikke var klar over, at han derved risikerede, at hans gravide kæreste ville få tvangsfjernet barnet. Havde han været vejledt af forvaltningen i overensstemmelse med forvaltningslovens § 7, stk.1. og bemærkningerne fra Ombudsmanden og kapitlet om Vejledning i Justitsministeriets Vejledning til Forvaltningsloven, ville han ikke have udtalt sig som her refereret.”
Berigtigelse Netværkspleje P6/631 foroven
”Det vurderes, at der ikke er grundlag for, at den gravide grønlandske kvinde efter fødslen kan tilbydes en familieanbringelse”.
Det begæres tilføjet:
”Spørgsmålet forekommer ikke undersøgt. Det må tilføjes her, at forvaltningen efter ILO 169 har pligt til at undersøge, om en grønlandsksproget familie kan blive netværksplejeforældre eller plejeforældre. Det er en retlig fejl, hvis en sådan overvejelse ikke er foretaget. Manglen må anses for at være i strid med Lov om Etnisk Ligebehandling, § 3, stk. 3.”
Børnefaglig undersøgelse
P 6/631
”Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på, at den Børnefaglige undersøgelse peger på, at den grønlandske kvindess forældrekompetencer ikke er tilstrækkelige i forhold til at tilgodese barnets behov for omsorg, tryghed og stabilitet, hvilket vurderes med overvejende sandsynlighed ikke vil ændre sig tilstrækkeligt under en mindre indgribende foranstaltning.”
Følgende bemærkning begæres indføjet:
”I det omfang, forældrekompetencerne hviler på psykologtest (fx WAIS IV o.l. )af IQ med videre, er de alle aflagt i strid med de gældende forskrifter for sådanne undersøgelser. Det fremgår andetsteds, at testene fortsat på IQ indgår, både i de tidligere og den seneste undersøgelse. De yderligere ”vurderinger” bygger på observationer i eget hjem, hvor den gravide grønlandske kcindse har været under pres, og observatørerne ingen faglige forudsætninger har haft for at vurdere hendes mentaliseringsevne. Der ses heller ikke antydning af forbehold for observatørernes egen påvirkning af situationen: Havde Keiras adfærd været den samme, hvis ingen stod og observerede hende?”
Berigtigelse p 6/631 Forældrekompetenceundersøgelserne skulle være forkastet
”Forvaltningen vurderer at der foreligger tungtvejende hensyn der taler for, at anbringelse umiddelbart efter fødslen vil være til barnets bedste, herunder særligt vurderingen af Keiras mangelfulde og utilstrækkelige forældrekompetencer som er beskrevet i de tidligere sagsakter, psykologisk undersøgelse vedr. Keira fra 14. oktober 2019, forældrekompetenceundersøgelse af 1. april 2014, tidligere sagsakter, statusrapport fra familiekonsulent og psykolog af 3. oktober 2024, uddybning og supplering af statusrapport 8. oktober 2024, sammenholdt med at Keira har haft 2 tvangsanbragte børn fra tidligere, blandt andet begrundet i Keiras manglende forældrekompetencer, gør at der foreligger ekstraordinære forhold som gør at det vurderes, at det er til det kommende barns bedste, at blive anbragt umiddelbart efter fødslen uden samtykke. Det vurderes dermed at betingelserne for anbringelsen jf. Barnets Lov § 49 er opfyldt.”
Hele teksten berigtiges, idet den bør udgå som urigtig.
Forklaring. Det er bærende elementer både i de første anbringelser og i den nuværende indstilling, at Keira målt på WAIS IV-test og videre er foretaget i komplet modstrid med også dagældende standarder for aflæggelse af psykometriske tests. Samtlige resultater bør fagligt forkastes som helt uantagelige og uanvendelige overfor en inuk fra Illullissatt med grønlandsk sprog- og kulkturbaggrund. Jeg har modtaget følgende svar: Man tester en grønlænder på et rent dansk testsæt, og psykologen er pæredansk.
”Administering a purely Danish IQ test to an Inuk (Greenlander) by a Danish psychologist raises significant concerns regarding the validity of the results. Here are the key points to consider:
-
Cultural Context: Validity in psychometric testing is heavily influenced by cultural context. The American Educational Research Association (AERA) emphasizes that validity must be reassessed for each new population or context in which a test is used. Læs gerne kapitel 3: https://www.testingstandards.net/uploads/7/6/6/4/76643089/standards_2014edition.pdf
. This means that a test deemed valid for Danish individuals may not hold the same validity for Greenlandic individuals, especially considering potential cultural biases inherent in the test design.
-
Language Proficiency: The proficiency of the test-taker in the language of the test is crucial. Many Greenlanders may not have strong Danish language skills, which can significantly impact their performance on a verbal IQ test designed for native Danish speakers
. Misinterpretation of questions due to language barriers could lead to inaccurate assessments of cognitive abilities.
-
Educational Background: While the individual has completed the 10. klasse examination with good results, this does not necessarily equate to readiness for a standardized IQ test that may not account for different educational experiences and cultural knowledge bases
.
-
Historical Context: Historical attempts to standardize tests across cultures have often failed due to significant differences in knowledge domains and cognitive operations expected by the tests. For instance, previous testing efforts in Greenland revealed that students frequently misunderstood abstract concepts due to their cultural and educational backgrounds
.
-
Generalizability of Results: The generalizability of results from one cultural group to another is problematic. A test score can be valid for one interpretation but invalid for another, particularly when extending findings across different cultural contexts
.
In conclusion, while it is possible to conduct such a test, the validity of the results would be highly questionable without careful consideration of cultural and linguistic factors, as well as appropriate adaptations to the testing process.
”
Berigtigelse 7/631
Nedenstående tekst begæres berigtiget ved tilføjelse
”Hun kæmper med en sort-hvid opfattelse af sig selv og sine omgivelser, hvilket kan begrænse hendes evne til at skabe nuancerede relationer – både til sig selv og til barnet. ”…. . ” Den grønlandske gravide kvinde trækker på sin grønlandske baggrund, hvor selv små ansigtsudtryk har kommunikativ betydning. Men da barnet skal vokse op i Danmark, vurderes det, at hun vil have svært ved at forberede barnet til de sociale forventninger og koder, der er nødvendige for at navigere i det danske samfund”.
Berigtigelsesbegæringen har følgende tekst:
”Udtalelsen beskriver den grønlandske gravide kvinde som en person, der har sit sprog, sin kultur og sin tankegang med sig. Men hun lever og arbejder i Danmark blandt danske kolleger. Hun har bestået 10. klasses afgangseksamen i Danmark. Det er den almindelige situation for enhver tosproget. Der er ingen forskel på hende og andre grønlændere med hensyn til kulturel tilpasning
På den baggrund er udtalelsen i strid med lov om etnisk ligebehandling, § 3, stk. 2., det vil sige som direkte diskrimination. Den kan anses ugyldig og kan straffes med bøde. ”
Berigtigelse ved sletning P8 / 641
Påstanden skal slettes:
”Den grønlandske gravide kvinde har kognitive vanskeligheder”
Forklaring: Alle de undersøgelser, der er foretaget, er sket på dansk sprog og kulturgrundlag. Selvom de inhabile psykologer har hævet den voksne Keiras IQ fra 50 til 88 uden nærmere forklaring, er det dels sket som bestillingsarbejde, dels uden antydning af respekt for APAs standardiseringsråds regler for psykologers brug af psykometriske tests.
-
-
B 8 / 641 Berigtiges ved tilføjelse:
-
”Hendes selvværd er lavt og hun har svært ved at tage imod hjælp”
”Den gravide kvindes samarbejde med Thisted Kommunes medarbejdere er præget dels af det helt skæve magtforhold, hvor hendes måde at være på og opleve verden på underkendes, dels af, at hvad medarbejdende oplever som ”hjælp” eller ”støtte”, reelt må karakterise es som tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen. Direkte og indirekte forskelsbehandling beroende på en konform og stigmatiserende virkelighedsforståelse i forvaltningen fremmer ikke samarbejdet. Hun har det fint med at samarbejde med andre. ”
B 8/631 Berigtiges ved tilføjelse
”Den gravide kvindes forældre havde begge et alkoholmisbrug og hun oplevede vold i hjemmet”
Påstanden slettes som usand. Begrundelse :
”Den nu gravide kvindes barndomshjem var i hverdagen totalt frit for alkohol. Der har aldrig været tale om alkoholmisbrug efter Sundhedsstyrelsens beskrivelse. Hun tilføjer, at omkring 1 gang i kvartalet drak forældrene sig fulde. Det brød hun sig ikke om.”
I forbindelse med afgørelsen pointeres det, at såvel forvaltningen som B&U er forpligtet af forvaltningsretlige regler om, at alle afgørelser skal træffes på et sagligt og veldokumenteret grundlag. Bevisbyrden er myndighedens. Frihåndstegnede og indbildte påstande må derfor slet ikke anvendes.
B 8 / 631 Berigtigelse af konkluderende påstand. Den begæres slettet
”Hele den gravide kvindes psykologiske funktion, kognitivt, følelsesmæssigt og socialt er præget og skadet af hendes opvækst”
Forklaring: Konklusionen hviler på opdigtede og falske præmisser. Bortset fra den universelle påstand, at alle menneskers psykologiske funktion er præget af deres opvækst, må sætningen her forstås, som om hun på alle området af sit liv skulle være blevet skadet af alle andre end Thisted Kommune, især i forbindelse med hendes grønlandske opvækst. Det er ikke bare udokumenteret, men også usandt. Denne forklaring forlanges tilføjet.
B 8 / 631 Berigtigelse ved ændring
”Der er risiko for at den gravide kcinde vil handle, tænke eller føle uovervejet eller impulsivt også i rutineprægede og velkendte situationer hvis hun belastes og stresses”
Tilføjes ændres til:
”Det er ikke godtgjort, at der for hendes vedkommende skulle være større risiko for, at hun vil handle, tænke, føle eller handle impulsivt også i rutineprægede og velkendte situationer under belastning og stress, end hvad der gælder for alle andre mennesker.”
B 9 /631 Berigtiges ved tilføjelse:
”Den kommende fader har aldrig ønsket at have børn, fordi det ikke passer ind i hans program. Han siger fra starten, at han ikke ønsker at være en del af barnet. Han siger, at han kan støtte kæresten i forhold til det praktiske, men ved ikke hvad han går ind til. ”
Der begæres tilføjet:
”Han har forklaret efterfølgende, at han ved forlods at fornægte forældremyndighed, før barnet blev født, ville kunne hjælpe hende til at beholde barnet. Forvaltningen har ikke ledt ham ud af denne retsvildfarelse: at forældremyndigheden først kan aftales, efter at barnet er blevet født.”
B 9/631: Følgende berigtiges:
”Den gravide grønlandske kvindes særbørn har været tvangsanbragt uden for hjemmet (1)
Begge forældres manglende kognitive og følelsesmæssige udviklingspotentiale (2)
Begge forældres manglende evne til at skabe en tilknytning til den kommende datter (3)
Begge forældres behov for massiv støtte til at samarbejde ud fra barnets s behov. (4)”
”De to tidligere tvangsfjernelser beror på misbrug af WAIS 4 intelligenstests, foretaget af Thisted Kommune. De burde aldrig være fundet sted. At bruge disse fejl som begrundelser indgår i det mønster af forforståelse og confirmation bias og dermed magtfordrejning, denne indstilling bærer præg af.
(2) For hendes vedkommende er der ingen som helst indikation af, at hendes IQ skulle være under 100- 110. Fejlslutningerne bør afvises totalt.
(3) Det kræver for kommunens psykologer og sagsbehandlere en særlig mangel på refleksionsevne at udtale sig om graden af fremtidig tilknytning til et endnu ufødt barn. Da confirmation bias i forvejen præger sagens behandling, og da der ikke ses forbehold overfor den anvendte metode, ligger manglen på mentaliseringsevne snarere hos observatører end hos hende.
(4) ”Behov er uendelige. ” Vurderingen af hendes situation som principielt forskellig fra andre nyslåede mødres savner begrundelse.”
B 11/631 Der begæres ved berigtigelse tilføjet til:
”Ved partshøring af 10. oktober 2024 vedr. børnefaglig undersøgelse og indstilling om anbringelse uden for hjemmet af Zammi, gør hun det klart, at hun ønsker ikke at samtykke til anbringelse af datteren uden for hjemmet.”
”Der var næppe tale om nogen partshøring i forvaltningslovens forstand, snarere om et forsøg på oplæsning af indstillingen. Indvendinger blev påtalt som afbrydelser i oplæsningen. Meningen med en juridisk korrekt partshøring ville have bestået i at høre partens fremstilling og kommentarer for at sikre sig, at forvaltningens beskrivelse hviler på et sagligt grundlag. Alle fremførte indvendinger burde have fremgået af forvaltningens indstilling til Børn- og Unge-Udvalget. Ingen er medtaget. Det er i voldsom strid med god forvaltningsskik. ”
B p 8/631:
”Denne manglende evne til at integrere både positive og negative erfaringer i sin nuværende situation hindrer hende i at trække på en vigtig kilde til læring og personlig udvikling.”
Berigtiges som hearsay Det fremstår som en slags konkluderende vurdering.
I stedet skrives:
”Hun har en fuldt udviklet og normal evne til at drage lære af sine erfaringer med Thisted Kommune. Hendes vurdering af forvaltningen matcher ikke kommunens selvforståelse.”
B P8/631 Berigtiges:
”men hendes personlige udfordringer – både følelsesmæssigt, kognitivt og socialt – udgør en væsentlig risiko for hendes kommende barns udvikling”
Erstattes af:
”Den gravide grønlandske kvinde har ingen kognitive problemer, men er normalt begavet. Følelsesmæssigt har tidligere anbringelser af hendes børn på fejlspecificeret grundlag påvirket hendes selvforståelse. Men socialt fungerer hun godt. Det ville have vist sig tydeligt, hvis nogen i kommunen havde interesseret sig for hendes arbejdskollegers bedømmelse eller udsagn fra hendes venner. Enhver bekymring, byggende på misvisende undersøgelser er således fejlanbragt.”
P8 Berigtiges yderligere:
”Keira har selv haft en svær opvækst og har ikke selv modtaget tilstrækkelig omsorg til at udvikle forudsætninger for moden mentaliserings kompetencer.”
Påstanden foreslås slettet eller erstattet af:
” Den gravide grønlandske kvinde har ikke haft en svær opvækst, når der ses bort fra de seksuelle overgreb. Overgrebene har aldrig været gennemført ved penispenetration. De har utvivlsomt været strafbare, og gerningsmanden er også blevet dømt Påstanden om, at hun skulle have haft en svær opvækst, bl.a. med alkoholiserede forældre, er falsk.”
Spørgsmål: Hvordan kan en dansk forvaltning uden det fjerneste kendskab til hendes opvækst digte sådanne forklaringer?
B 8/643
Berigtiges:
”Den grønlandske kvinde har sproglige vanskeligheder samt vanskeligheder i forhold til sin arbejdshukommelse.”
Påstanden afvises delvist og erstattes af:
”Hun er tosproget med klart bedst kendskab til grønlandsk, både grammatisk, ordforrådsmæssigt og kulturelt. Hun har dog bestået dansk 10. klasse. Hendes sproglige vanskeligheder er typiske for en 2-sproget. Tosprogede mødre har gennemgående gode forældreevner. ”
En saglig forklaring følger her:
Den tosprogede arbejdshukommelse kan påvirkes betydeligt, når der skal føres præcise samtaler på andetsproget. Her er nogle centrale punkter om, hvordan denne påvirkning kan manifestere sig:
Indflydelse på Arbejdshukommelsen
-
Sproglig Belastning: Når tosprogede individer skal kommunikere på deres andetsprog, kræver det ofte en større kognitiv indsats. Dette kan føre til en øget belastning af arbejdshukommelsen, da de skal bearbejde og forstå sproglige strukturer, som ikke er indgroet i deres første sprog
-
Pragmatisk Forståelse: At mestre pragmatik—hvordan man bruger sprog i kontekster—er essentiel for præcise samtaler. Tosprogede kan opleve vanskeligheder med at forstå sociale og kulturelle nuancer i det andetsprog, hvilket kan belaste arbejdshukommelsen yderligere
Dette kan yderligere tilføjes:
”Der er en væsentlig sammenhæng mellem mødres tosprogethed og deres forældreevner, som kan påvirke børns sprogtilegnelse og udvikling. Forskning indikerer, at tosprogede mødre ofte har en positiv indflydelse på deres børns sproglige færdigheder, især når modersmålet er veludviklet og aktivt anvendt i hjemmet.”