Demokrati som mål eller demokrati som noget, vi skal forsvare?

 

 

 Tanker om “Er og bør” (2 minutter)

 

Den engelske filosof David Hume observerede, at deltagerne i den politiske debat hele tiden blander virkelighedsbeskrivelser ( “is”) sammen med ønsketænkning (ought)

https://en.wikipedia.org/wiki/Is%E2%80%93ought_problem

 

Demokrati som noget vi har, og som noget vi drømmer om

Vi kommer til igen og igen tale om, hvorvidt “demokrati er noget vi har”, eller om det er noget, “vi kæmper for at få.”
I hvert fald er der tale om et spændingsfelt. Den engelske filosof David Hume drøftede i et essay den engelse politisk debat, Han havde set, at debattørerne hele tiden pladrede ideer om, hvordan verden burde være, sammen med beskrivelser af, hvordan de mente, den var – så ud.

 

Har vi demokrati, eller er det bare en art dukketeater, hvor nogle aktører med ført hånd  opfører en art skuespil for nogel reelle magthavere, som lever i det dunkle?

Hvis vi har demokrati, hvori består det så – og hvordan kan det forbedres?

Hvilke ideologiske grundsyn (liberalisme, socialisme) er forenelige med demokrat? Hvad siger de selv?

 

 

Optakt:   “Magtadskillelse” og ” “Det repræsentative demokrati”

 

Den græske polis.

 

Forskellen på det græske “demokrati”- begreb og  Ting” i forskellige andre egne består mere i, at det hele udfoldede sig i en kultur med et skriftsprog. Når de ledende mænd mødtes (ikke slaver, ikke kvinder) i Athen. Ideen om, at alle skulle kunne være med, er falsk.

Perplexity.ai skriver bl.a.
Det anslås, at der var mellem 30.000 og 60.000 stemmeberettigede borgere i Athen. Af disse mødte typisk omkring 5.000 til 6.000 op til folkeforsamlingen. Dette betyder, at deltagerne i folkeforsamlingen udgjorde omtrent 8-20% af den samlede befolkning i Athen, som var omkring 300.000 indbyggere i det 5. århundrede f.Kr.

Man kan tilføje, at ordet “idiot”  i det antikke Athenbetegnede den stemmeberettigede, der hellere vil passe sit eget end tage del i det politiske fællesskab, “privatmand”.

 

 

Magtadskillelse og den franske uafhængighedserklæring.

 

 

 

Den Franske Uafhængighedserklæring indeholder lyder således:

Formålet med erklæringen er at formulere menneskets uforanderlige og hellige rettigheder Foragt eller ligegyldighed for disse rettigheder er de vigtigste årsager til menneskedens ulykker.
Erklæringen indledes med en erklæring om formålet: at fremsætte menneskets naturlige, uforanderlige og hellige rettigheder. Den fastslår, at uvidenhed, forglemmelse og foragt for disse rettigheder er de primære årsager til menneskehedens ulykker. Artiklerne skal anses for universelt gyldige for alle folk, alle lande, alle tider.

 

 

 

1. 1. 1. Lighed i rettigheder: Mennesker fødes og forbliver frie og lige i rettigheder.

      2. Politisk sammenslutnings formål: At bevare de naturlige rettigheder som frihed, ejendom, sikkerhed og retten til modstand mod undertrykkelse.

      3. Kilde til magt: Al magt hviler hos folket; ingen kan udøve autoritet uden folkets samtykke.

      4. Frihed: Friheden består i at kunne gøre det, der ikke skader andre; naturlige rettigheder begrænses kun af andres rettigheder.

      5. Ytringsfrihed: Ingen skal forulempes for sine meninger, så længe de ikke forstyrrer offentlig orden.

6. Lovgivningen er udtryk for den almene vilje; alle borgere har ret til at bidrage til dens udformning, personligt eller gennem deres repræsentanter

7. Ingen kan anholdes eller tilbageholdes uden lovlig grund; ingen må dømmes uden en lov, der er trådt i kraft før den handling, der medfører straffen.

8. Enhver anklaget skal betragtes som uskyldig, indtil hans skyld er bevist; han har ret til at forsvare sig og skal have mulighed for at forberede sit forsvar.

9. Retten til at blive hørt er en grundlæggende rettighed; ingen må straffes uden en retfærdig rettergang.

10. Ingen skal forulempes for sine meninger – selv religiøse – forudsat at deres tilkendegivelse ikke forstyrrer den offentlige orden.

11. Den frie tanke- og meningstilkendegivelse er en af menneskets dyrebareste rettigheder; enhver kan tale, skrive og trykke frit, men skal ved misbrug af denne frihed stå til ansvar i de tilfælde, loven bestemmer.

12. Sikringen af menneskerettighederne kræver væbnet magt; denne styrke er oprettet til alles fordel og ikke til særlig nytte for den, hvem styrken er betroet.

13. For at opretholde den væbnede magt og dække administrationens udgifter er skat uundgåelig; den bør lignes ligeligt på alle borgere under hensyntagen til deres midler.

14. Alle borgere har ret til, selv eller gennem deres repræsentanter, at konstatere nødvendigheden af skat og frit at give deres samtykke dertil, at følge brugen, at bestemme skattebeløbet, skatteansættelsen, opkrævningen og varigheden.

15. Fra enhver embedsmand har samfundet ret til at kræve regnskab for hans embedsførelse.

16. Ethvert samfund, hvor garantien for rettighederne ikke er sikret, og de bestemmende magter ikke er delt, har ingen forfatning.

17. Ejendomsretten er hellig og ukrænkelig; den kan ikke berøves nogen uden at det offentliges vel, lovligt konstateret, tvingende kræver det og på betingelse af en retfærdig og forud aftalt erstatning.