Det her er et essay, der handler om vores brug af ordene “terror” og “terrorisme“. Det handler mere om mine betænkeligheder ved dem, end det handler om den ontologiske forståelse af, hvad ordet s nærmere betydningsindhold dækker. Interesserede inviteres til at læse linket nederst i artiklen.

Jeg sidder og fedter med Hans Magnus Enzensbergers artikel “Om forræderiets teori”, hvor en klar pointe er, at enhver af os risikerer at blive forræder overfor det politiske system, vi lever i, Han nævner en person, der blev henrettet i 1943 for på et lokum i Hamborg at have skrevet: “Dræb Hitler, han er en massemorder.”  Enzensberger spørger, om personen mon ville have været henrettet for den handling i 1948?

Ligheden mellem “forrædderi” og “terrorisme” er, at der forlanges en absolut stillingtagen. Intet mindre. I debatten omkring krigen mellem Israel og Hamas i oktober 2023  fik en politiker, der var for lidt tilbøjelig til at bruge ordet “terror”, en alvorlig shitstorm for det¹Alternativets Sascha Faxe: https://www.bt.dk/politik/folketingsmedlem-efter-drab-paa-civile-det-er-ikke-en-terrorhandling.

Det er ikke nok med alle mulige andre afstandtagende og stærkt fordømmende udtryk. “Terror” og “terrorisme” er tilsyneladende de eneste udtryk, der i den ophedede politiske debat må anvendes, her specifikt om Hamas’ voldsomme og. angreb på civilbefolkningen i det sydlige Israel.

Det er ikke nok med almindelige besværgelser og omfattende fordømmelser. Hvis du ikke bruger ordene specifikt, står du i ledtog med terroristerne. Der underliggende spørgsmål er: “Hvem holder du med?” – for hvis du ikke er med os, der tror på demokrati, civlisation og frihed, så er du imod os. I SoMe varianterne blev de personer med en anden sprogbrug foreslået straffet.

 

 

 

Som det fremgår af BTs jorunalists spørgsmål og vinkling, er det også forbud og kritisabelt at “relativere“, da de beskrevne rædsler ikke lader sig gradbøje. Men det kan jo også forstås som et forsøg på at se  begivenhederne i en geopolitisk, en historisk og/eller en menneskeretlig sammenhæng på samme tid.

Ved at se begivenhederne i kontekst (relativere)  gør man sig efter Mette Frederiksens, Lars Bangert Struwes med følgeres mening skyldig i et nærmest strafbart svigt. I den aktuelle situation handler det for nogles vedkommende om et forbud imod at se krigen i Israel som udelukkende handlende om at se Israels gensvar som retfærdiggjort af Hamas’, den ultimative ondskabs onde handlinger overfor det fredelige og demokratiske Israel.

I dansk konkret sammenhæng ser det ud for mig, som om en gammel pagt, der garanterer Israel som et jødisk helle efter 2. verdenskrig som kompensation for holocaust. De, der står meget stædigt fast på den, reelt også imod 2-statsløsningen, risikerer at indtage en ensidig og biased proisraelsk og i samme åndedrag antiarabisk indstilling, også hvor det er i med FNs charter og  EMRK:  Når relativering bliver shamet ud, så virker det lidt skæmmende på mig.
Lad mig understrege, at det selvfølgelig udelukker  ikke omtanke og refleksion, blot at der kan være tale om en tendens.

 

Terror og terrorisme er forbundet med den ultimative ondskab. Blev denne  grænseløse og ultimative ondskab udryddet een gang for alle, ville jorden blive et bedre sted for alle at være på.

Vestlig retfærdiggørelse af apartheid og imperialisme og kolonialisme er jo ikke noget enestående fænomen.

 

 

Pis Kjærsgaard fastholder idag, at Nelson Mandela var leder af ANC, som Vesten jo i sin tid også stemplede som terrororganisation. Vi har måske glemt det. Men hun sagde: “Nelson Mandela var leder af en terrororganisation”. (2013) .  Time skrev en slags forklaring i 2008, men også det er en slags forsvar, efter at Apartheidstyret var væltet. Nobelpristageren Mandela var stemplet som terroristleder.

Den tankegang retfærdiggør, at man slår de onde folk ihjel, helst fjerner dem een gang for alle fra jordens overflade. Disse onde mennesker  ville ikke kunne avle nye onde bør osv.

Set i et menneskeretligt perspektiv mener jeg, det måske kan være nødvendigt at undersøge ved selvrefleksion, om det korrupte, militante og onde Hamas’ ondskab kan ses i sammenhæng med uddrivelsen af palæstinserne fra deres eget land, indhegningen i Gaza? Kunne der måske tænkes at ligge en desperat udvikling  i Palæstinas og Israels  historie bag udviklingen af de.egenskaber, Hamas er præget af i dag? Sådanne tanker er i nogles øjne forbudte og i et fåtals strafbare. For hvis du ikke er med mig, er du imod mig.

Jeg kan godt se, at selv når vi eller 90 % af den danske befolkning fordømmer Putin, så er vi mindre tilbøjelige til at kalde Putin og Ruslands regering for “terroristisk”. Det skyldes imidlertid ikke graden af ondskab, motiverne eller noget tredje. Det skyldes, at Rusland er en stat, der går i krig. Putin derimod kalder ukrainerne for terrorister, for i hans sprogbrug er Ukraine ikke nogen selvstændig stat, men russiisk territorium.

Min far fortalte om tysk terror mod danskere i 1944. Der blev blæst luftalarm, og de første læger og sygeplejersker, der løb ud for at gå i beskyttelsesrum, blev skudt af værnemagtens soldater. Det var en gengældelse, for jernbanesabotage. De dræbte havde intet med sabotagen at gøre, men de var en del af den danske befolkning.

Putter man den historie over i Israel-Palæstina-konflikten, er de hidtdige erfaringer fra før krigen af en karakter, der dels går begge veje – og undskyld mig – sætter isarelske handlinger årene igennem i relief.

Se, lige så snart nogen vover at skrive sådan, så bliver det taget til indtægt: “Du holder med det onde terrorregime Hamas på Israels bekostning”.

Bortset fra, at jeg både har jødiske og muslimske venner, så er det ikke pointen,

Meget menneskelig ondskab sker i den bedste mening. Kristen syndsbevidsthed springer ud af syndefaldet. Tænk også på Paulus: “Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.”

 

 

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

Oversat artikel fra  Merriam-Websters Leksikon

 

 

 

 

https://denstoredanske.lex.dk/terrorisme.

 

BILAG 1

Nogle har foreslået definitioner, hentet fra kortfattede danske leksika, der alene refererede til handlinger, ikke til grupper eller til terrorstempling af en orgaisation eller bevægelse.

Her kommer Merriam-Websters artikel, i min oversættelse:
Lad mig lige kommentere den. Den handler om den evige gentagne historie om, hvordan en revolutions nye diktatorer udskifter deres retfærdighedskamp og legitimering med ekstreme voldshandlinger i uendelige indre opgør. Tænk på Lening og Stalin, på Mao. Men ordets oprindelige betydning handler om indre magtopgør.

BILAG 2

Ordene ‘terrorisme’ og ‘terrorist’ kom til engelsk som oversættelser af ord, der blev brugt på fransk i perioden kendt som terrorens regeringstid (1793-94), hvor den nye regering straffede – normalt med døden – de mennesker, som  de mente var imod den igangværende franske revolution . Det var en uhyggelig og langvarig periode med officiel statsstøttet vold, der satte den politiske tone for meget af brugen af disse ord lige siden.

Dens første definition var “en tilstand af at være rædselsslagen, eller en stat, der regerer indadtil ved brug af vil skræmmende vold.”

Og ved sidstnævnte lejlighed, da partiet fik konventionen i besiddelse og begyndte at regere i et stykke tid og var ved at genetablere terrorisme og ikke kongelige, skiftede royalisterne på et øjeblik og blev meget højrøstede mod folkelige uroligheder, og lige så meget patetisk til støtte for konventionen og loven, som de få timer før foragtede og forsøgte at undergrave.
— Thomas Jefferson, 23. juni 1795

I flere dele af Sydfrankrig er der dannet foreninger for at myrde de mennesker, der betegnedes som terrorister,  det er partisanerne i Robespierres herredømme. Konventionen har for nylig vedtaget en streng lov om dette emne.
— John Quincy Adams, 6. juli 1795

 

 

 

English

 

This is an essay about our use of the words “terror” and “terrorism”. It’s more about my misgivings about them than it is about the ontological understanding of what the word’s meaning covers. Those interested are invited to read the link at the bottom of the article.

I am reading Hans Magnus Enzensberger’s article “On the theory of treason l”, where a clear point is that each of us risks becoming a traitor to the political system we live in. He mentions a person who was executed in 1943 for a locum in Hamburg to have written: “Kill Hitler, he is a mass murderer.” Enzensberger asks if the person would have been executed for that act in 1948?

The similarity between “treason” and “terrorism” is that an absolute position is demanded. Nothing less. In the debate surrounding the war between Israel and Hamas in October 2023, a politician who was too disinclined to use the word “terror” got a serious shitstorm for it1. It is not enough with all sorts of other distancing and strongly condemning expressions. “Terror” and “terrorism” are apparently the only terms that can be used in the heated political debate, here specifically about Hamas’ violent  attacks on the civilian population in southern Israel.

It is not enough with ordinary incantations and sweeping condemnations. If you don’t use the words specifically, you are in league with the terrorists. There underlying question is: “Who do you side with?” – because if you are not with us who believe in democracy, civilization and freedom, then you are against us. In the SoMe variants, the people with a different use of language were proposed to be punished.

As can be seen from BT’s journalist’s question and angle, it is also forbidden and criticizable to “relativize”, as the described horrors cannot be reduced to degrees. But it can also be understood as an attempt to see the events in a geopolitical, historical and/or human rights context at the same time.

By seeing the events in context (relatively), according to Mette Frederiksen’s (Danish Prime. Minister), Lars Bangert Struwe’s (Danish President of the NATO Aææiance Cofedreation) and followers’ opinion, one is guilty of an almost punishable failure. In the current situaton, for some, it is about a prohibition against seeing the war in Israel as solely about seeing Israel’s response as justified by the evil actions of Hamas, the ultimate evil against the peaceful and democratic Israel.

In a specific  Danish context, it looks to me like an old covenant that guarantees Israel as a Jewish sanctuary after World War II as compensation for the Holocaust. Those who stand very stubbornly on it, actually also against the two -state solution, risk adopting a one-sided and biased pro-Israel and in the same breath anti-Arab attitude, also where it is with the UN Charter and the ECHR: When relativization is shamed, then It seems a little embarrassing to me.

Let me emphasize that of course this does not rule out consideration and reflection, just that it may be a trend.

“Terror” and “terrorism” are associated with the ultimate evil. If this limitless and ultimate evil were eradicated once and for all, the earth would be a better place for everyone to be on.

That way of thinking justifies killing the bad people, preferably removing them once and for all from the face of the earth. These evil people  would not be able to breed new evil shoulds etc.

Seen from a human rights perspective, I think it may be necessary to examine by self-reflection whether the evil of the corrupt, militant and evil Hamas can be seen in the context of the expulsion of the Palestinians from their own land, the enclosure in Gaza? Could it perhaps be thought that a desperate development in the history of Palestine and Israel lies behind the development of the characteristics Hamas is characterized by today? Such thoughts are in the eyes of some forbidden and in the eyes of a few punishable. Because if you’re not with me, you’re against me.

I can see that even when we or 90% of the Danish population condemn Putin, we are less inclined to call Putin and Russia’s government “terrorist”. However, this is not due to the degree of evil, the motives or anything else. This is because Russia is a state that goes to war. Putin, on the other hand, calls the Ukrainians terrorists, because in his language, Ukraine is not an independent state, but Russian territory.

My father told about German terror against Danes in 1944. An air raid alert was sounded, and the first doctors and nurses who ran out to go to shelters were shot by soldiers of the defense forces. It was retaliation for railroad sabotage. Those killed had nothing to do with the sabotage, but they were part of the Danish population.

If you put that history into the Israel-Palestine conflict, the experiences so far from before the war are of a nature that partly goes both ways – and excuse me – puts Israeli actions over the years in relief.

Look, as soon as someone dares to write like that, it is taken for granted: “You support the evil terrorist regime Hamas at the expense of Israel”.

Apart from the fact that I have both Jewish and Muslim friends, that’s not the point,

Much human evil happens in the best sense. Christian awareness of sin springs from the fall. Consider also Paul: “The good that I will, that I do not; but the evil that I do not want, that I do.”

 

 

 

By Mikael Hertig, cand. scientist. pole.

 

 

 

 

 

 

 

Deutsch

 

 

Dies ist ein Aufsatz über unseren Gebrauch der Wörter „Terror“ und „Terrorismus“. Es geht mehr um meine Bedenken gegenüber ihnen als um das ontologische Verständnis dessen, was die Bedeutung des Wortes abdeckt. Interessierte sind herzlich eingeladen, den Link am Ende des Artikels zu lesen.

Ich lese den Artikel „Zur Theorie des Verrats“ von Hans Magnus Enzensberger, in dem deutlich wird, dass jeder von uns Gefahr läuft, ein Verräter an dem politischen System zu werden, in dem wir leben. Er erwähnt eine Person, die 1943 als Stellvertreter in Hamburg hingerichtet wurde geschrieben haben: „Tötet Hitler, er ist ein Massenmörder.“ Enzensberger fragt, ob die Person 1948 für diese Tat hingerichtet worden wäre?

Die Ähnlichkeit zwischen „Verrat“ und „Terrorismus“ besteht darin, dass eine absolute Position gefordert wird. Nicht weniger. In der Debatte um den Krieg zwischen Israel und der Hamas im Oktober 2023 löste ein Politiker, der zu abgeneigt war, das Wort „Terror“ zu verwenden, einen heftigen Shitstorm aus1. Es reicht nicht mit allerlei anderen distanzierenden und stark verurteilenden Äußerungen. „Terror“ und „Terrorismus“ sind offenbar die einzigen Begriffe, die in der hitzigen politischen Debatte verwendet werden können, hier konkret um die gewalttätige und gewalttätige Auseinandersetzung der Hamas. Angriffe auf die Zivilbevölkerung im Süden Israels.

Mit gewöhnlichen Beschwörungen und pauschalen Verurteilungen reicht es nicht aus. Wenn Sie die Worte nicht ausdrücklich verwenden, sind Sie mit den Terroristen im Bunde. Die zugrunde liegende Frage lautet: „Auf wessen Seite stehen Sie?“ – Denn wenn Sie nicht auf unserer Seite sind, die wir an Demokratie, Zivilisation und Freiheit glauben, dann sind Sie gegen uns. In den SoMe-Varianten wurde vorgeschlagen, die Personen mit einem anderen Sprachgebrauch zu bestrafen.

Wie aus der Frage und Sichtweise des BT-Journalisten hervorgeht, ist es auch verboten und kritisierbar, zu „relativieren“, da sich die beschriebenen Schrecken nicht auf Grade reduzieren lassen. Es kann aber auch als Versuch verstanden werden, die Ereignisse gleichzeitig in einem geopolitischen, historischen und/oder menschenrechtlichen Kontext zu sehen.

Wenn man die Ereignisse (relativ) im Kontext betrachtet, begeht man nach Meinung von Mette Frederiksen, Lars Bangert Struwe und Anhängern ein fast strafbares Versagen. In der gegenwärtigen Situation geht es für einige um ein Verbot, den Krieg in Israel nur als eine Art anzusehen, in der Israels Reaktion durch die bösen Taten der Hamas, dem ultimativen Übel gegen das friedliche und demokratische Israel, gerechtfertigt wird.

Im konkreten dänischen Kontext sieht es für mich wie ein alter Bund aus, der Israel als Entschädigung für den Holocaust als jüdisches Heiligtum nach dem Zweiten Weltkrieg garantiert. Wer sehr hartnäckig darauf steht, eigentlich auch gegen die zwei-Staaten-Lösung, riskiert eine einseitige und voreingenommene pro-israelische und im gleichen Atemzug anti-arabische Haltung, auch dort, wo es um die UN-Charta und die EMRK geht: Wenn Relativierung beschämt wird, dann kommt es mir etwas peinlich vor.
Lassen Sie mich betonen, dass dies das Nachdenken und Nachdenken natürlich nicht ausschließt, es sich lediglich um einen Trend handeln kann.

 

Terror und Terrorismus werden mit dem ultimativen Übel in Verbindung gebracht. Wenn dieses grenzenlose und ultimative Übel ein für alle Mal ausgerottet würde, wäre die Erde ein besserer Ort für alle.

Diese Denkweise rechtfertigt das Töten der bösen Menschen, vorzugsweise ihre endgültige Entfernung vom Erdboden. Diese bösen Menschen wären nicht in der Lage, neue böse Geister usw. hervorzubringen.

Aus menschenrechtlicher Sicht halte ich es für notwendig, durch Selbstreflexion zu prüfen, ob das Böse der korrupten, militanten und bösen Hamas im Zusammenhang mit der Vertreibung der Palästinenser aus ihrem eigenen Land, der Einschließung, gesehen werden kann Gaza? Könnte man meinen, dass eine verzweifelte Entwicklung in der Geschichte Palästinas und Israels hinter der Entwicklung der Merkmale steckt, die die Hamas heute auszeichnet? Solche Gedanken sind in den Augen einiger verboten und in den Augen einiger weniger strafbar. Denn wenn du nicht für mich bist, bist du gegen mich.

Ich kann sehen, dass selbst wenn wir oder 90 % der dänischen Bevölkerung Putin verurteilen, wir weniger geneigt sind, Putin und die russische Regierung als „terroristisch“ zu bezeichnen. Dies liegt jedoch nicht am Grad des Bösen, den Motiven oder irgendetwas anderem. Das liegt daran, dass Russland ein Staat ist, der in den Krieg zieht. Putin hingegen nennt die Ukrainer Terroristen, denn in seiner Sprache sei die Ukraine kein unabhängiger Staat, sondern russisches Territorium.

Mein Vater erzählte vom deutschen Terror gegen Dänen im Jahr 1944. Es wurde Luftalarm ausgelöst und die ersten Ärzte und Krankenschwestern, die in Notunterkünfte liefen, wurden von Soldaten der Verteidigungskräfte erschossen. Es handelte sich um eine Vergeltung für eine Eisenbahnsabotage. Die Getöteten hatten nichts mit der Sabotage zu tun, sondern waren Teil der dänischen Bevölkerung.

Wenn man diese Geschichte in den israelisch-palästinensischen Konflikt einbezieht, sind die bisherigen Erfahrungen vor dem Krieg von einer Art, die teilweise in beide Richtungen geht – und entschuldigen Sie –, was das israelische Handeln im Laufe der Jahre erleichtert.

Schauen Sie, sobald jemand es wagt, so zu schreiben, gilt es als selbstverständlich: „Sie unterstützen das böse Terrorregime Hamas auf Kosten Israels.“

Abgesehen davon, dass ich sowohl jüdische als auch muslimische Freunde habe, ist das nicht der Punkt,

Im besten Sinne geschieht viel menschliches Böses. Das christliche Sündenbewusstsein entspringt dem Sündenfall. Denken Sie auch an Paulus: „Das Gute, das ich will, das tue ich nicht; das Böse aber, das ich nicht will, das tue ich.“

 

 

 

Von Mikael Hertig, cand. Wissenschaftler. Pole.

 

 

 

 

Francais

 

Ceci est un essai sur notre utilisation des mots « terreur » et « terrorisme ». Il s’agit plus de mes appréhensions à leur sujet que de la compréhension ontologique de ce que recouvre le sens du mot. Les personnes intéressées sont invitées à lire le lien en bas de l’article.

Je lis l’article de Hans Magnus Enzensberger “Sur la théorie de la trahison“, où il est clair que chacun de nous risque de devenir un traître au système politique dans lequel nous vivons. Il mentionne une personne qui a été exécutée en 1943 pour un remplacement à Hambourg. avoir écrit : « Tuez Hitler, c’est un meurtrier de masse. » Enzensberger demande si la personne aurait été exécutée pour cet acte en 1948 ?

La similitude entre la « trahison » et le « terrorisme » est qu’une position absolue est exigée. Rien de moins. Lors du débat autour de la guerre entre Israël et le Hamas en octobre 2023 au Danemark, , un homme politique trop peu enclin à utiliser le mot « terrorisme » a reçu une sérieuse tempête pour cela1. Ce n’est pas suffisant avec toutes sortes d’autres expressions distanciantes et fortement condamnatrices. “Terreur” et “terrorisme” sont apparemment les seuls termes qui peuvent être utilisés dans le débat politique houleux, ici spécifiquement à propos de la violence et du terrorisme du Hamas. attaques contre la population civile dans le sud d’Israël.

Les incantations ordinaires et les condamnations radicales ne suffisent pas. Si vous n’utilisez pas ces mots spécifiquement, vous êtes de mèche avec les terroristes. La question sous-jacente est : « Avec qui êtes-vous du côté ? » – parce que si vous n’êtes pas avec nous qui croyons en la démocratie, la civilisation et la liberté, alors vous êtes contre nous. Dans les variantes SoMe, il était proposé de punir les personnes ayant un usage différent de la langue.

Comme le montre la question et l’angle du journaliste de BT, il est également interdit et critiquable de “relativiser“, car les horreurs décrites ne peuvent être réduites à des degrés. Mais cela peut aussi être compris comme une tentative de considérer les événements dans un contexte à la fois géopolitique, historique et/ou des droits de l’homme.

En considérant les événements dans leur contexte (relativement), selon l’opinion de Mette Frederiksen (Premier Minstre Danoise) , Lars Bangert Struwe et leurs partisans, on se rend coupable d’un échec presque punissable. Dans la situation actuelle, pour certains, il s’agit d’une interdiction de considérer la guerre en Israël uniquement comme une réponse d’Israël justifiée par les actions perverses du Hamas, le mal ultime contre un Israël pacifique et démocratique.

Dans un contexte danois concret, cela me semble être un ancien pacte qui garantit à Israël le statut de sanctuaire juif après la Seconde Guerre mondiale, en guise de compensation pour l’Holocauste. Ceux qui s’y opposent avec obstination, et même contre la solution à deux États, risquent d’adopter une attitude unilatérale et partiale, pro-israélienne et en même temps anti-arabe, également en ce qui concerne la Charte des Nations Unies et la CEDH : Quand la relativisation est honteuse, cela me semble un peu embarrassant.
Permettez-moi de souligner que cela n’exclut évidemment pas une réflexion et une réflexion, mais simplement qu’il peut s’agir d’une tendance.

La terreur et le terrorisme sont associés au mal ultime. Si ce mal illimité et ultime était éradiqué une fois pour toutes, la Terre serait un meilleur endroit pour tout le monde.

Cette façon de penser justifie de tuer les méchants, de préférence de les éliminer une fois pour toutes de la surface de la terre. Ces personnes maléfiques ne seraient pas capables d’engendrer de nouveaux mauvais devoirs, etc.

Du point de vue des droits de l’homme, je pense qu’il peut être nécessaire d’examiner par une réflexion personnelle si le mal du Hamas corrompu, militant et maléfique peut être vu dans le contexte de l’expulsion des Palestiniens de leur propre terre, de l’enfermement dans Gaza ? Peut-être pourrait-on penser qu’une évolution désespérée de l’histoire de la Palestine et d’Israël est à l’origine du développement des caractéristiques qui caractérisent aujourd’hui le Hamas ? De telles pensées sont interdites aux yeux de certains et punies aux yeux de quelques-uns. Parce que si tu n’es pas avec moi, tu es contre moi.

Je constate que même lorsque nous, ou 90 % de la population danoise, condamnons Poutine, nous sommes moins enclins à qualifier Poutine et le gouvernement russe de « terroristes ». Cependant, cela n’est pas dû au degré du mal, aux motivations ou à quoi que ce soit d’autre. C’est parce que la Russie est un État qui entre en guerre. Poutine, quant à lui, qualifie les Ukrainiens de terroristes, car dans sa langue, l’Ukraine n’est pas un État indépendant, mais un territoire russe.

Mon père a parlé de la terreur allemande contre les Danois en 1944. Une alerte aérienne a été déclenchée et les premiers médecins et infirmières qui ont couru vers les abris ont été abattus par des soldats des forces de défense. Il s’agissait de représailles à un sabotage ferroviaire. Les personnes tuées n’avaient rien à voir avec le sabotage, mais elles faisaient partie de la population danoise.

Si l’on replace cette histoire dans le conflit israélo-palestinien, les expériences antérieures à la guerre sont d’une nature qui va en partie dans les deux sens – et excusez-moi – met en relief les actions israéliennes au fil des années.

Écoutez, dès que quelqu’un ose écrire ainsi, cela va de soi : « Vous soutenez le régime terroriste maléfique du Hamas aux dépens d’Israël ».

Hormis le fait que j’ai des amis à la fois juifs et musulmans, là n’est pas la question,

Une grande partie du mal humain se produit dans le meilleur sens du terme. La conscience chrétienne du péché naît de la chute. Considérez aussi Paul : « Le bien que je veux, je ne le fais pas ; mais le mal que je ne veux pas, je le fais. »

 

 

 

Par Mikael Hertig, cand. scientifique. pôle.

‘